<- Back

Markedsværdi (market cap)

Markedsværdi er en af de vigtigste målinger af en virksomheds værdi på børsen. Det er summen af alle de udestående aktier i virksomheden ganget med aktiekursen.

Hvad er markedsværdi?

Markedsværdi bliver også kaldt “market cap,” som står for market capitalization. Man udregner et selskabs markedsværdi ved at gange aktiens nuværende pris med antallet af aktier. Jo større markedsværdi, jo større virksomhed. Når du kender en virksomheds markedsværdi, kan du bedre forstå virksomhedens position i markedet og muligvis også dens potentielle vækstmuligheder. Der findes tre forskellige typer af market cap: small cap, mid cap og large cap.

Small cap, mid cap og large cap fortæller noget om størrelsen på virksomheden. Lad os prøve at opstille, hvad de hver især betyder. 

KEY TAKEAWAYS

- Markedsværdi er en måling af en virksomheds værdi baseret på aktiekursen og antallet af aktier.

- Der er tre typer markedsværdi: small cap, mid cap og large cap, der angiver virksomhedens størrelse.

- Markedsværdi er en ekstern måling, mens egenkapital er en intern måling af virksomhedens værdi.

- Som investorer kan man med fordel overveje både markedsværdi og egenkapital som beslutningsgrundlag når man investerer.

Large cap 

Large cap selskaber har en markedsværdi på 1 mia. euro eller mere. 

Large cap virksomheder har typisk nogle år på bagen og er store spillere i veletablerede industrier. Large cap selskabers aktier er ofte stødt stigende, og de har typisk stabile og stigende udbetalinger af udbytte. 

Mid cap

Mid cap selskaber har en markedsværdi på 150 mio euros - 1 mia. euro. 

De her selskaber er etablerede forretninger inden for sektorer eller brancher, som vokser hurtigt. Derfor er der mere risiko forbundet med mid cap selskaber sammenlignet med large cap selskaber. 

Small cap

Small cap selskaber har en markedsværdi på mindre end 150 mio. euro. 

Den her type selskaber har typisk en lavere værdiansættelse, men der er på samme tid store forventninger til, at selskabet vokser i fremtiden. 

Hvorfor skal du vide dette?

At kende forskellen på large cap, mid cap og small cap virksomheder kan hjælpe dig med at vælge de rigtige aktier til din portefølje. Large cap virksomheder kan være mere stabile og mindre risikable end mid og small cap virksomheder, men samtidig kan de også have mindre potentiale for vækst. Mid og small cap virksomheder kan være mere risikable, men have større potentiale for vækst.

Derudover kan inddelingen i small, mid og large cap selskaber være en god hjælp, når du som investor skal sammensætte din portefølje af aktier. Her skal du være opmærksom på, om din portefølje indeholder både small, mid og large cap aktier. Som ny investor kan du også overveje at finde en investeringsforening, som indeholder en blanding af både small, mid og large cap selskaber. 

Hvad er forskellen på egenkapital og markedsværdi?

Nu har vi fået markedsværdi på plads, men man kan tit og ofte forveksle det med et andet nøgletal: Egenkapitalen. Lad os prøve at forklare, hvad forskellen på markedsværdi og egenkapital egentlig er.

Forskellen på markedsværdi og egenkapital kan forklares ved at tænke på markedsværdi som en ekstern måling af en virksomheds værdi, mens egenkapital er en intern måling. Markedsværdi afhænger af, hvordan markedet værdisætter virksomheden, mens egenkapital afhænger af, hvor meget af virksomheden, der tilhører aktionærerne.

I praksis vil markedsværdien typisk være højere end egenkapitalen, da markedsværdi tager højde for potentialet for fremtidig vækst og investorernes vurdering af virksomhedens muligheder. Egenkapitalen er mere fokuseret på den nuværende værdi af virksomhedens aktiver og gæld.

Begge målinger er imidlertid vigtige for at forstå en virksomheds finansielle position og værdi på børsen. Investorer bør overveje både markedsværdi og egenkapital, når de træffer beslutninger om at investere i en virksomhed.