Guide til børneopsparing
Vi kender det alle. Vi vil gerne give vores børn en god start på livet og et godt økonomisk fundament, når de senere hen skal stå på egne ben og flytter hjemmefra, tager et semester i udlandet, vil ind på drømmestudiet eller måske noget helt andet.
Men hvad er egentligt den bedste opsparing til dit barn? Hvordan forrentes opsparingen bedst, og er der særlige skattehensyn? Som nybagte forældre, kan finansielle produkter og danske skatteregler hurtigt virke uoverskueligt, især når man står med en lille baby på armen. Alligevel, er børneopsparing vigtigt at sætte sig ind i. For jo tidligere du kommer i gang, jo mere tid har pengene til at gro.
Her får du et overblik over nogle af mulighederne, og hvad der er det mest optimale for dit barns opsparing
Hvad er en børneopsparing?
Den traditionelle børneopsparing er en særlig opsparingsform, hvor forældre eller bedsteforældre eksempelvis hver måned kan indsætte et beløb på opsparingen. Barnet er ejer af kontoen, og kontoen skal oprettes inden barnet er fyldt 14 år. Hvert år må der maksimalt indsættes 6.000 skattefrie kroner på opsparingskontoen, som gennem investering og afkast kan være med til at skabe den bedste økonomiske start på barnets liv.
Hvilke regler er der i forbindelse med børneopsparing?
Der er flere regler for børneopsparing. Derfor har vi samlet de vigtigste regler der er i forbindelse med denne type opsparing. Så kan du blive klogere på hvad der er af vilkår på området.
Det nemme overblik:
1. Hvem kan oprette en børneopsparing?
Du må som forælder oprette én børneopsparing per barn
Opsparingskontoen skal være ejet af barnet selv
2. Loft over indbetalinger:
Du må max. indbetale 6.000 kr. om året
3. Loft over indestående:
Du må max. indskyde 72.000 kr. i alt
Investeringsafkastet kommer oveni
4. Bindingsperiode:
Kontoen er bundet i mindst 7 år. Det betyder, at hvis du først opretter en opsparing til dit barn som 13 årig, kan pengene først udbetales til barnet når han/hun fylder 20 år.
5. Begrænsninger:
Børneopsparingen skal oprettes, inden barnet er fyldt 14 år.
Udbetalingen kan ske fra barnet er 14 til 21 år. Du/I bestemmer udbetalingstidspunktet.
6. Fradrag:
Det beløb der indsættes på opsparingen er ikke fradragsberettigende.
7. Investering:
Det er muligt at investere indestående på kontoen og dermed opnår afkast ved langsigtet investering
Det eneste skattemiljø i Danmark, hvor dit afkast ikke beskattes
Hvorfor er børneopsparing en god ide?
Der er mange fordele ved at lave en opsparing til børn.
Det er for det første en god måde at give dit barn (eller barnebarn) en god start i voksenlivet på. Med en børneopsparing har barnet blandt andet gode muligheder når han/hun skal flytte hjemmefra eller hvis han/hun for eksempel vil på udenlands ophold efter gymnasiet.
Mange bedsteforældre laver en opsparing til deres børnebørn, for at sikre dem økonomisk når de skal stå på egne ben. Fordelen ved en denne type opsparing er, at bedsteforældrene også må indbetale på opsparingskontoen. De må også oprette en børneopsparing til barnet, hvis forældrene ikke har mulighed for det.
En børneopsparing er let at oprette. Renten og afkastet er skattefrit i hele opsparingsperioden hvilket er en stort fordel, da barnet derved får mest muligt ud af de penge der bliver sat til side.
Nogle banker tillader kun investering i egne investeringsforeninger/puljer og andre har ingen begrænsninger. Du skal derfor beslutte dig for, om du selv ønsker at investere opsparingen, eller om du vil overlade det til banken, inden du opretter kontoen – og tjekke op med banken.
Vær opmærksom på, du skal som regel betale et tillæg, for at banken investerer opsparingen. Derfor kan det muligvis godt betale sig at investere selv eller i en prisbillig aktiefond (dvs. med lav ÅOP).
Regneeksempel:
Indsættes 6.000 kroner på børneopsparingen i 12 år, og opnås der et afkast på 4 procent efter inflation, så vil der, når barnet fylder 21 år, stå cirka 128.000 kroner på børneopsparingen.
Fordele ved børneopsparing:
- Skattefrit afkast uanset om det er aktie- eller kapitalindkomst
- Pengene er bundet til barnet fylder mindst 14 år
- Opsparingen kan investeres i værdipapirer
- Det er muligt at starte opsparingen helt indtil barnet fylder 14 år, hvis ikke der er økonomisk råderum i barnets tidlige år
Ulemper ved børneopsparing:
- Forholdsvis lille opsparingsmulighed med kun 6.000 kroner om året og 72.000 kroner i alt
- Pengene er bundet til det fyldte 14. år og ellers mindst 7 år
- Visse banker kan have begrænsninger på investeringsmulighederne
Investering eller ej?
Til spørgsmålet om hvorvidt børnenes opsparing bør investeres er svaret ja. Det er der to væsentlige grunde til.
- Renterne i banken er ikke super attraktive i forhold til det gennemsnitlige afkast på aktiemarkedet.
- Da inflationen er højere end den rente du kan få i banken, hvis opsparingen over tid blive mindre værd.
Det giver derfor god mening at investere børneopsparingen. Desuden bør du have i betragtning, at børns investeringshorisont typisk er meget lang. Alt efter hvornår børnene får opsparingen til rådighed, kan horisonten nemt være 10-15 år eller endnu længere. Jo længere tid der er til at barnet skal have udbetalt pengene, jo større risiko kan investeringen tåle.
Med så lang horisont bør du således overveje at investere hovedparten – måske endda hele opsparingen i aktier. Ikke enkeltaktier, men derimod aktiefonde med god risikospredning på mange underliggende aktier, sektorer, lande m.m. En prisbillig global indeksfond, som maksimalt koster 0,20 pct. eller endnu mindre, er helt oplagt til formålet.
Om hele opsparingen skal i aktiefonde afhænger af flere elementer – f.eks. hvor længe opsparingen skal løbe, om der spares løbende op, om der er noget specifikt, pengene skal går til – og måske også risikovilligheden hos forældrene.
Er børneopsparing det bedste valg?
En børneopsparing er givetvis den mest benyttede opsparingsformer til børn. Blandt dens mest attraktive egenskaber er det skattefrie afkast, men indskudsloftet på maksimalt 6.000 kr. hvert år og i alt 72.000 kr. kan være en hæmsko for nogle.
Opsparing inden for gavereglerne
En alternativ og til dels mere fleksibel løsning er at spare op på en almindelig opsparingskonto oprettet i barnets navn, hvor det opsparede beløb investeres. Pengene er nemlig ikke bundet og i princippet uden loft over opsparingens størrelse.
Her skal du dog huske, at man ikke bare uden videre kan give sine børn og børnebørn store beløb, uden at det udløser gaveafgift. Samtidig skal du også være særlig opmærksom på de gældende skatteregler. Der er nemlig lige en finte, man skal være opmærksom på, når man sætter pengene ind på sit barns konto.
Hvis forældrene løbende sætter egne penge ind på en almindelig opsparing i deres børns navn, så bliver afkastet beskattet hos forældrene, hvilket normalt ikke er en fordel. Er der tale om gaver, som barnet har fået af venner, bekendte og bedsteforældre, så er forældrene ikke skattepligtige af afkastet.
Man kan således give hvert af sine børn og børnebørn 71.500 kr. (2023) om året, uden det udløser gaveafgift. Det kan begge forældre gøre, så det bliver til 143.000 kr. årligt, som børnene kan modtage afgiftsfrit.
Vælger man – på børnenes vegne – at investere opsparingen i aktier eller danske udbyttebetalende aktiefonde (som de fleste er), bliver udbyttet beskattet hos forældrene. Dvs. modsat børneopsparingen er udbyttet nu ikke længere skattefrit, men betragtes som almindelig aktieindkomst og skal regnes med ved opgørelsen af forældrenes aktieindkomst. Det sker ikke automatisk, og forældrene skal selv indberette til Skat. Hvis de i forvejen selv har aktieindkomst, kan der ligge en mindre skattefordel heri.
Realiserede kursavancer beskattes derimod hos barnet efter gældende regler for aktieindkomst. Det er naturligvis en betydelig ulempe, at afkastet ikke er skattefrit, og fordelingen mellem barn og forældre komplicerer manøvren.
Men hvis gaven til barnet kom fra f.eks. bedsteforældre (i stedet for forældrene), beskattes hele afkastet, dvs. både udbytte og realiserede kursgevinster, som aktieindkomst hos barnet. Stadig ikke den optimale løsning, fordi afkastet ikke er skattefrit, men dog mindre kompliceret, fordi forældrene undgår at medregne barnets udbytter til egen aktieindkomst.
Det kan derfor være en fordel at det er bedsteforældrene, der indsætter pengene på opsparingen, så der ikke opstår et tvivlsspørgsmål om, hvor pengene stammer fra.
Regneeksempel
Indbetales der 71.500 kroner 18 år i træk, og der opnås et årligt gennemsnitligt afkast på 4 procents efter inflation, så er der 1,75 millioner kroner på kontoen på barnebarnets 18 års fødselsdag. Husk, at når det årlige afkast overstiger frikortgrænsen, skal der betales kapitalindkomst skat.
Fordele ved gavereglerne:
- Bedsteforældrene kan hver indbetale 71.500 kroner (2023). Er alle fire bedsteforældre formuende, kan der sættes fire gange 71.500 kroner ind om året
- Der kan oprettes flere parallelle ordninger
- Afkast i form af kapitalindkomst er skattefrit op til frikortets grænse på 38.400 kroner (2023). Grænsen øges lidt hvert år
- Nemt at administrere via fuldmagt i egen netbank
- Lave administrationsomkostninger til bank og værdipapirdepot
Ulemper ved gavereglerne:
- Medmindre kontoen spærres, kan pengene frit hæves af barnet
- Investering i individuelle aktier og aktiebaserede investeringsbeviser er ikke skattefrie inden for frikortgrænsen
- Forældrene kan ikke indbetale, da afkastet af pengene i så fald beskattes hos forældrene
Traditionel børneopsparing vs. opsparing inden for gavereglerne
1. Indskudsgrænse:
Traditionel børneopsparing: 6.000 kr. årligt og 72.000 kr. i alt
Almindelig opsparing inden for gavereglerne: Ubegrænset, men vær opmærksom på gaveafgift (67.100 kr. årligt (2020) per. forældre uden gaveafgift)
2. Binding:
Traditionel børneopsparing: Mindst 7 år, dog tidligst udbetaling ved 14 år
Almindelig opsparing inden for gavereglerne: Ingen binding
3. Antal konto:
Traditionel børneopsparing: Maks. 1 per barn
Almindelig opsparing inden for gavereglerne: Ubegrænset antal
4. Beskatning af udbytte fra aktier og udbyttebetalende aktiefonde:
Traditionel børneopsparing: Skattefrit
Almindelig opsparing inden for gavereglerne: Gave fra forældre: Beskattes som aktieindkomst hos forældre (skal selv indberettes). Gave fra andre: Beskattes som aktieindkomst hos barnet.
5. Beskatning af realiserede kursgevinster fra aktier og udbyttebetalende aktiefonde:
Traditionel børneopsparing: Skattefrit
Almindelig opsparing inden for gavereglerne: Beskattes hos barnet som aktieindkomst
6 Beskatning af kursgevinster fra udenlandske fonde og danske akkumulerende aktiefonde*:
Traditionel børneopsparing: Skattefrit
Almindelig opsparing inden for gavereglerne: Skattefrit afkast op til 36.100 kr. (2020) ved brug af frikort
7. Beskatning af kursgevinster fra obligationer og obligationsfonde:
Traditionel børneopsparing: Skattefrit
Almindelig opsparing inden for gavereglerne: Skattefrit afkast op til 36.100 kr. (2020) ved brug af frikort
8. Beskatning af renter samt udbytter fra obligationsfonde, udenlandske fonde og danske akkumulerende aktiefonde:
Traditionel børneopsparing: Skattefrit
Almindelig opsparing inden for gavereglerne: Beskattes hos forældre (skal selv indberette)**
*Vær opmærksom på, at sådanne investeringsprodukter fra årsskriftet 2020 kan blive beskattet som aktieindkomst i stedet.
**Renter og udbytte beskattes hos forældre, men mange udenlandske fonde er akkumulerende og udbetaler således hverken renter eller udbytte.
Udnyt frikortet
Det kan være en fordel at investere pengene i lagerbeskattede investeringsfonde, således at afkastet kommer i form af kapitalindkomst. Det er f.eks. alle udenlandske og danske akkumulerende aktiefonde/investeringsforeninger.
Det betyder nemlig, at barnet (under 18 år) kan benytte sit personfradrag, der i 2023 er på 38.400 kroner. Afkastet er dermed skattefrit, så længe det årlige afkast holder sig under frikortsgrænsen, og der ingen anden indkomst er.
Prisbillige udenlandske exchange traded funds (ETFer) med global aktieeksponering er helt oplagt til formålet. Man skal dog være opmærksom på nye skatteregler fra årsskiftet 2020, som gør det muligt for udenlandske fonde/ETFere at overgå til beskatning som aktieindkomst.
Vil man fortsat gøre brug af frikortet – som skattemæssigt vil være fordelagtigt for mange børn – skal der købes en ETF, som forbliver under den nuværende beskatning.
Investerer barnet i aktier og udbyttebetalende aktiebaserede investeringsbeviser, er afkastet ikke skattefrit. Afkast i form af udbytte eller realiseret afkast vil blive beskattet som aktieindkomst. Aktieindkomst under 58.900 kroner (2023) årligt beskattes med 27 procent. Skatteværdien af barnets personfradrag kan ikke benyttes i denne indkomst. Aktieindkomst udover 58.900 kroner beskattes med 42 procent, dog med mulighed for udnyttelse af barnets personfradrag.
Bedsteforælderen eller gavegiver kan med fordel i samarbejde med forældrene oprette en almindelig konto i et pengeinstitut og få tilknyttet en fuldmagt. Dog har visse pengeinstitutter særlige bedsteforældreordninger, også kaldet gavekonti, hvor pengene kan undergives forskellige begrænsninger for udbetaling til barnet. Men uanset om man anvender et særligt bankprodukt eller ej, så er skattereglerne ens.
Nordnets månedsopsparing
En anden måde hvorpå du kan udnytte gavereglen og frikortet er, at oprette en månedsopsparing til dit barn på Nordnet. Her har du mulighed for at investere et fast beløb fx 500 kr. om måneden i et bredt udvalg af investeringsforeninger og ETF’er. Det er kurtagefrit, hvilket betyder at du slipper for gebyr, hver gang du handler. Det kan også være, at du kan lave en lignende aftale med din egen bank.
Related articles
