Hvad er en obligation?
Obligationer kan for mange virke mere uinteressante at investere i end aktier, men kan trods det være en yderst brugbar investeringsform i målet om at diversificere sin portefølje. Bliv klogere på obligationer her.
Du har sikkert hørt om obligationer før, men det er de færreste af os som helt præcis ved, hvad det går ud på. I denne artikel giver vi en introduktion til investering i obligationer, hvordan de fungerer, og hvorfor disse kan være et godt supplement til din portefølje af aktier.
Hvad er en obligation?
En obligation er et gældsbrev, hvor du som gældsbrevsejer låner penge til den, der har udstedt obligationen. Som betaling for at låne penge modtager du en rente – og sommetider også afdrag. Det afhænger af hvilken type lån, der er tale om.
Generelt er obligationers renter lave, hvilket resulterer i et lavt afkast relativt til aktier, men til gengæld har obligationer også en større sikkerhed. Hvor aktier repræsenterer en ejerandel, repræsenterer obligationer et lån til udstederen.
Der findes generelt tre typer af obligationer:
- Statsobligationer
- Realkreditobligationer
- Virksomhedsobligationer
Statsobligationer er udstedt af stater og er ofte en meget sikker investering. Dog er det klart, at lande med lavere kreditværdighed er mere usikre end lande med højere kreditværdighed.
Realkreditobligationer er udstedt af realkreditinstitutter og er den type obligation, der ofte benyttes i forbindelse med et boligkøb. Eftersom der er en sikkerhed i boligens værdi, er realkreditobligationer ofte også meget sikre investeringer.
Virksomhedsobligationer bliver udstedt af en virksomhed og bruges ofte i forbindelse med finansiering af store investeringer. Virksomhedsobligationer er generelt mere usikre end stats- og realkreditobligationer, da der er er risiko for konkurs.
Obligationer handles på Børsen, dog gælder det for virksomhedsobligationer, at de handels gennem investeringsfonde.
Afkast
Generelt kan afkastniveauet på obligationer beskrives som sikre og stabile, men lavere end ved for eksempel aktier. Det samlede afkast afhænger af hvilken rente, obligationen udbetaler, og hvordan kursen på obligationen udvikler sig.
Hvis du har en obligation med fast rente, så kan du regne med et fast renteafkast, men hvis det er en obligation med variabel rente, så kan du ikke være sikker på, hvordan rentebetalingen udvikler sig.
Såfremt du sælger obligationen før udløb, afgør den nuværende kurs, om du tjener flere eller færre penge, end du nominelt har indskudt. Har du for eksempel udlånt 1 million i et lån, der lige nu står til kurs 90, så er markedsværdien 0.9*1 mio. = 900.000.
Prissætning
Obligationer prisfastsættes efter en kurs, hvor kursen er den pris, der skal betales pr. enhed. Kursen kan variere med, hvad renten, der udbetales på obligationen, er, og hvilken kreditrating udstederen af obligationen har. Generelt vil kursen stige, når renten falder, og kursen vil falde, når renten stiger. Det er også tilfældet, at obligationer med længere løbetid er mere kursfølsomme over for renteændringer.
Risiko
Generelt er risikoen på obligationer lav i forhold til risikoen på for eksempel aktier. Dog skal man som gældsbrevsejer stadig overveje følgende kilder til risiko:
- Udstederisiko
- Kursrisiko
- Valutarisiko
Udstederrisiko er risikoen for at udsteder, eksempelvis den danske stat eller en virksomhed, går konkurs. Konkursrisiko afspejles i, hvilken kreditværdighed (kreditrating) udstederen har. Jo bedre kreditrating, desto mindre konkursrisiko. Dog er afkastet lavere på de mindre risikable obligationer. Stater i velfungerende lande har ikke stor risiko for at gå konkurs, hvorfor udstederrisikoen ofte er lav ved statsobligationer. Ved virksomhedsobligationer kan udstedesrisikoen dog være højere.
Kursrisiko forbindes med markedsrenten_._ Kort sagt er kursrisikoen risikoen for, at markedsrenten stiger og at obligationskursen dermed falder. Derfor er markedsrentens udvikling vigtig at holde for øje, når du påbegynder investering i obligationer.
Valutarisiko er risikoen ved at købe en obligation i en anden valuta. Valutarisiko er risikoen, der ligger i, at det relative bytteforhold mellem to valutaer kan ændre sig og dermed skade den værdi, obligationen har i din valuta.
Sidst skal det nævnes, at nogle typer af obligationer kan være meget illikvide, og at de derfor kan være svære at både sælge og prissætte. Generelt er statsobligationer ofte meget likvide, men nogle typer af realkreditobligationer og virksomhedsobligationer kan være meget illikvide, og dermed opstår der risiko for dig som gældsbrevejer, da du ikke hurtigt kan omsætte din obligation, hvis det skulle blive nødvendigt.
Risikoen på obligationer er lavere end risikoen på aktier
Skal jeg investere i obligationer?
Obligationer kan for mange virke mere uinteressante at investere i end aktier, men kan trods det være en yderst brugbar investeringsform i målet om at diversificere sin portefølje. Obligationer har ofte en negativ korrelation med aktier, hvilket betyder, at når aktiekursen går ned, går obligationspriserne op.
Dette er dog ikke tilfældet med virksomhedsobligationer, hvor værdien af aktien for en given virksomhed påvirker obligationsværdien. Ikke desto mindre kan du som investor minimere din risiko ved både at have aktier og obligationer. Grundlaget for dette er, at investorer ofte rykker mod obligationsmarkedet, når de bliver nervøse for udviklingen i aktiemarkedet.
Har du en længere investeringshorisont, kan du med fordel placere størstedelen af dine investeringer i aktier, da afkastet historisk set med tiden vil udligne et potentielt tab. Har du derimod en kortsigtet horisont kan obligationsinvesteringer være fordelagtige, da de er mindre risikofyldte og der næsten altid er garanteret et afkast.
5 begreber du skal kende
Her vil vi give dig et par brugbare begreber, der ruster dig til bedre at navigere i forståelsen af obligationer.
1. Hovedstol: Obligationens hovedstol er den kapitalværdi, som køberen oprindelig udlåner til staten, en virksomhed eller en realkredit institution. Hovedstolen er således den værdi, der tilbagebetales ved enten udløbsdato eller løbende som afdrag.
2. Den pålydende rente: Renten er det primære obligationsafkast og er fastsat ved udstedesdatoen. Den pålydende rente er den værdi, udsteder betaler dig til gengæld for udlån af dine penge. Renten bliver fastsat baseret på det generelle renteniveau (markedsrenten) og udbetales typisk kvartalsvis.
De lave pålydende renter forbundet med obligationer afspejler således det lave afkast samt sikkerhed. I sådan forstand kan denne rente sammenlignes med den rente, vi kender ved almindelige banklån. Generelt gælder det, at der kræves en højere rente jo større risikoen for er miste pengene er, de lave renter på obligationer afspejler dermed sikkerheden i dem samt det lavere afkast relativt til aktier.
3. Udløbsdato: Udløbsdatoen, også kaldt løbetiden, er den dato, hvor hele hovedstolen skal være tilbagebetalt til investoren. Der skelnes typisk mellem kort, mellem og langsigtede løbetider, hvor kortsigtede kategoriseret som op til 5 år, mellemsigtede op til 12 år og langsigtede over 12 år.
4. Obligationskurs: Obligationskursen er den kurs, som obligationen er fastsat til på Børsen den pågældende dag. Denne er svingende på daglig basis. Ved udløbsdato betaler udsteder kursen tilbage med kurs 100. Som køber kan man derfor generere et overskud ved at købe en obligation under kurs 100 - modsat kan man ligeledes købe en obligation til over kurs 100. Ved altid at købe en obligation til under kurs 100 kan du dermed med fordel eliminere risikoen for et kurstab.
5. Markedsrenten: Markedsrenten, danner grundlag for en vigtig pointe. Som nævnt svinger den pålydende rente med markedsrenten, men der forekommer et negativt forhold mellem obligationskursen og markedsrenten. Med andre ord, hvis markedsrenten stiger, så er det mindre attraktivt at holde sine penge i obligationer, hvorfor kursen på obligationen falder. Modsat, falder markedsrenten, er det mere attraktivt at have sine penge i obligationer end på en bankkonto, og dermed stiger obligationskursen.
Det er gældende, at jo længere løbetid en obligation har, jo mere kursfølsom er den, hvilket ofte kompenseres med en højere pålydende rente. Derfor er det essentielt at vurdere, hvilken retning man mener markedsrenten vil bevæge sig, før man påbegynder investering i obligationer.
Related articles
