Sådan kommer du ind på boligmarkedet som single
For mange står et boligkøb aller øverst på listen. At komme i mål med boligdrømmen kan for mange virker som en uoverskuelig opgave, særligt når man er single og kun har en indtægt at smide i puljen. Her gennemgår vi vores guide til boligkøb som single.
Boligkøb og singleøkonomien
Økonomisk set er livet som single både lig en masse frihed men også et par udfordringer. Udfordringer, fordi singler oftest er dem, som er hårdest spændt økonomisk. Og friheder fordi man fuldstændig selv kan bestemme hvad pengene skal bruges til.
Folk der er alene, vil ofte gerne bo i de større byer, hvor der er flere kulturelle tilbud. Desværre er boligerne her også oftest dyrere, da området er attraktivt for en stor gruppe mennesker. Det betyder at små boliger, der passer til en enlig, bliver en mangelvare.
Næsten én million danskere bor alene. Det kan der være mange grunde til… nogle vælger det aktivt, andre venter på at møde deres udkårne, og atter andre er måske trådt ud af et ægteskab eller blevet efterladt som enker og enkemænd.
Årsagerne er mange, men fælles for dem er, at man oftest er alene om at betale huslejen og de andre faste og variable udgifter.
Der er mange måder at bo på. Du må gøre op med dig selv hvordan du vil bo, og om du vil jagte drømmen om egen bolig – men der er også andre muligheder… Her ser vi på de forskellige aspekter indenfor boligøkonomi i singlelivet.
Hvad kan du låne til en ejerbolig?
Idet flere og flere i dag bor alene – samt bor alene i længere perioder end tidligere – er der også et øget behov for at investere i egen bolig.
Det kan være hård kost at overbevise banken om et boliglån, da du er alene om at dække udgiften, og dermed også mere sårbar overfor eksempelvis en fyring. Mister du din indtægt, mister banken sin garanti for at lånet tilbagebetales til tiden. Sådan er det.
Et par med to indkomster kan derimod ofte låne penge til en bolig, der er op til 3 gange så dyr, som en enlig. Banken vurderer nemlig, at selvom den ene mister jobbet, vil den anden stadig kunne afdrage på lånet, om end parret kommer til at leve for færre penge i en periode.
Hvor meget kan man låne til en ejerbolig?
Som tommelfingerregel kan man låne 3.5 – 5.5 gange sin årsindtægt til køb af en ejerbolig – forudsat at man ikke har anden gæld. Denne faktor, som man ganger sin årsindtægt med, hedder ”gældsfaktoren”. Det er den samlede gældsfaktor for en husstand som ikke må overstige 3.5 – 5.5, hvilket betyder at anden gæld (fx fra et billån) også vil tælle med.
Hvordan udregnes gældsfaktor?
Gældsfaktoren, som tillades, kommer dog ofte an på den geografiske placering. Normalt regner man med en faktor 4, så hvis du tjener 500.000 kr. om året før skat og ikke har anden gæld, kan du låne cirka 2 milioner. kr. I de store byer som København og Århus kan faktoren til tider snige sig højere op.
For personer over 60 år er gældsfaktoren oftest kun op til 2 – også selvom man har en stærk økonomi.
I sidste ende er det dog altid en personlig vurdering, hvad du kan låne, og her vil banken vurdere din indkomst i nutid og fremtid, din gæld, dine udgifter og din opsparing.
Husk at du skal kunne betale 5% af boligens pris i udbetaling, så dette skal altså komme fra din opsparing.
Man kan typisk låne 3,5-5,5 gange sin årsindtægt til ejerboligkøb.
Hvordan overbeviser du banken om et boliglån?
Her er du nødt til at vise ”god og disciplineret opførsel” i et stykke tid op til, at du vil optage lånet. Og med god opførsel menes, at du skal demonstrere via din privatøkonomi, at du har et tilstrækkelig stort beløb til rådighed til at afdrage på et boliglån. Med andre ord, at du tilsvarende kan leve for tilstrækkelig få penge hver måned (rådighedsbeløb) for at dette kan lade sig gøre.
Hvordan udregner man sit rådighedsbeløb?
Rådighedsbeløbet er dét, som er tilbage, når alle faste udgifter er betalt. De faste udgifter inkluderer husleje/boliglån, el/vand/varme, forsikringer, a-kasse, licens, tlf/internet, eventuelt afdrag på bil, transport til/fra arbejde etc.
Med dét som er tilbage, rådighedsbeløbet, betaler du dine variable udgifter såsom mad, tøj, frisør, ferie, fritidstilbud, fornøjelser etc. – og her er der potentielt en mulighed for at spare, og derved demonstrere at du behøver et mindre rådighedsbeløb.
Der er selvfølgelig dele af de variable udgifter som er strengt nødvendige (såsom mad), mens andre måske kan justeres (forbrug, fornøjelser etc).
En tommelfingerregel siger at rådighedsbeløbet for en single skal være ca. 6.000 kr. per måned. Hvis du hidtil har brugt 10-12.000 kr. per måned, kan det blive svært at overbevise banken om, at du kan leve for kun 6000 kr. per måned – og overflytte resten til afbetaling på et boliglån.
Gør det ikke for surt for dig selv
Efter måneders god økonomisk opførsel har du måske overbevist banken om, at de skal give dig et boliglån. Og banken har helt sikkert givet dig et cirka beløb, som du maksimalt kan låne. Det betyder dog ikke, at du nødvendigvis skal gøre brug af hele spændvidden. Jo højere dine faste udgifter, herunder dit boliglån, desto mindre er der tilbage til forbrug og andre udgifter.
Erfaringen viser også, at når først man har fået sine faste udgifter op på et højt niveau, er det svært at få dem ned igen, fordi man sandsynligvis vænner sig til komforten, det høje forbrug og rigeligt med fornøjelser.
Derfor, gør dig selv den tjeneste nøje at overveje, hvor meget du vil betale i udgifter til din bolig på månedlig basis. Der er en væsentlig forskel på, hvad du kan sidde for, og hvad du har lyst til at sidde for.
Måske er det alligevel sjovere at have lidt ekstra penge til tant & fjas i det daglige, den store årlige ferie, den dyre hobby, efteruddannelsen du gerne vil i gang med… eller måske den store drøm om at hive nogle måneder ud af kalenderen og tage på jordomrejse, bare for at nævne nogle få.
Især når man er single, er der ofte mange tilbud udenfor hjemmet, man ønsker at gøre brug af – og så er det ærgerligt at have sat sig i for dyr en bolig.
Hvordan skal vi bo i fremtiden?
Jovist kan boligøkonomien være en hård nød at knække som single. Vær kreativ… tag udfordringen om det gode boligliv op, og overvej om tingene kan gøres på en anden måde. I vores moderne samfund udvikler måden at bo på sig konstant.
Flere arkitekter spår, at moderne menneske bør (og kan) bo på mindre plads, da vi tilbringer mindre tid i vores boliger.
Dén bølge af minimalisme, som skyller ind over os i disse år, er også en fortaler for at bo småt, for hvad skal du bruge alle de materielle goder til alligevel? Er det ikke federe at få nogle gode oplevelser i stedet? Eller investere pengene og se dem blive mere værd, som tiden går? De mest ekstreme af slagsen arbejder med, at man ikke bør have mere end 500 ejendele. Prøv at tæl op!
Køb af en andelsbolig, leje af lejlighed eller kollektiver?
Fortvivl ej… der er også alternative muligheder til købet af ejerboligen.
Èn af dem kunne være at bo i en andelsbolig. Der gælder særlige regler for andelsboliger, men de er oftest billigere end en ejerbolig, om end de kan være særdeles eftertragtede og svære at få fat på i de større byer. Dog kan man ikke finansiere køb af andelsbolig med et realkreditslån, men udelukkende med et banklån, som typisk har højere renter.
Måske gør du op med dig selv, at en lejebolig er den bedste løsning for dig. Du opnår optimal frihed, da du maksimalt har 3 måneders opsigelse. Det betyder, at du er fleksibel, hvis dit liv skulle ændre løbebane. Samtidig kan en lejebolig være en billigere løsning end en ejerbolig.
Der er også andre måder at bo på…
Flere og flere bor til leje på et værelse. En anden mulighed er et bofællesskab. De findes i alle slags og former. Nogle er for folk i en særlig alder, nogle har mange beboere, andre består af ganske få personer, nogle er meget sociale, andre ikke. I nogle bofællesskaber køber man sig ind og bliver decideret medejer af en bolig sammen med en gruppe af andre, mens man i andre bofællesskaber bidrager til at betale en del af en lejeudgift.
Et bofællesskab kan være en væsentlig billigere måde at bo på – og denne boform lader til at blive mere og mere populær, da flere vælger at gøre op med drømmen om egen bolig til fordel for mere økonomisk frihed.
Related articles
