Dagens finansnyheder

MANDAG 22. JULI

<- Tilbage til nyheder

Biden trækker sig som præsidentkandidat, kursmålsløft til Novo, og stærke regnskaber fra Danske Bank og Rockwool

Play audio

Joe Biden trækker sig som præsidentkandidat

Søndag aften vakte den amerikanske præsident Joe Biden stor opmærksomhed ved at meddele, at han ikke vil stille op som demokraternes kandidat til det kommende præsidentvalg i november. I stedet opfordrer han Demokraterne til at vælge Kamala Harris som deres kandidat, i et opslag på mediet X.

Globalt it-nedbrud får aktie til at styrtdykke 

Fredag forårsagede cybersikkerhedsfirmaet Crowdstrike et globalt it-nedbrud efter en opdatering af deres antivirusprogram. Millioner af Windows-computere gik ned med den kendte "blue screen of death." Nedbruddet ramte cirka 8,5 millioner enheder, aflyste over 1000 flyvninger, og skabte problemer for sundhedsvæsnet og offentlig transport i flere lande. Crowdstrike’s aktiekurs styrtdykkede med 20 procent før børsåbning og endte dagen med et fald på 11,1 procent. 

Kursmålsløft til Novo, og stærke regnskaber fra Danske Bank og Rockwool

Novo Nordisk modtager kursmålsløft fra både HSBC og Goldman Sachs, hvilket får aktien til at stige 2,5 procent efter sidste uges tidligere fald på 5,8 procent. Samtidig kan både Rockwool og Danske Bank rapportere imponerende regnskaber. Danske Bank overgår forventningerne med stærke gebyrindtægter og planlægger at returnere op mod 27 mia. kr. til aktionærerne i år, hvilket får aktien til at stige med 8,1 procent. Rockwool opjusterer sine forventninger til 2024 med en indtjeningsgrad på 17 procent mod tidligere forventet 15 procent. 

Kilder: Børsen.dk, Euroinvestor.dk, Dr.dk

Edith Davis