Hvad er en ETF?
En ETF er en investeringsfond, som er sat op til at følge et bestemt marked eller aktieindeks. ETF’er fungerer ligesom andre investeringsfonde ved, at flere investorer går sammen og samler deres penge i en fælles pulje. Denne pulje kan indeholde flere forskellige investeringer med både aktier, obligationer og andre værdipapirer.
Når du køber en ETF, køber du en lille andel i alle de aktier, som investeringsfonden eller puljen indeholder. Du køber altså kun ét "produkt”, men i det produkt får du en lille bid af mange forskellige aktier, så du opnår en stor spredning. Udover at give dig en god spredning har ETF’er også den fordel, at du kun skal betale kurtage (gebyr ved køb) én gang.
KEY TAKEAWAYS
- Hvad er en ETF
- Hvad er forskellen på en ETF eller en investeringsforening
- Hvordan beskattes ETF'er
En ETF er typisk passivt forvaltet. Når et investeringsprodukt er passivt forvaltet, sidder der ikke et menneske bag en masse skærme og udvælger, hvornår der skal købes og sælges aktier. I stedet er ETF’en sat op til automatisk at følge et udvalgt index. Et index kan f.eks. være C25-indekset, som består af de 25 største virksomheder i Danmark. Hvis ETF’en følger C25-indekset, vil den indeholde de 25 virksomheder, som er de største i Danmark målt på markedsværdi. Skulle der ske en ændring i dette, vil ETF’en automatisk tilpasses.
En stor fordel ved en passivt forvaltet investeringsforening er, at omkostningerne (ofte opgjort som ÅOP) er meget lave. Det skyldes, at der ikke er ansat en, som skal have løn for at udvælge aktierne i ETF’en.
Forskellen på en ETF og en investeringsforening
Mange undrer sig over, hvad forskellen på en ETF og en investeringsforening egentligt er - og det forstår vi godt! De to investeringsprodukter minder nemlig meget om hinanden, men de har nogle forskelligheder, som vi har opstillet her.
ETF Investeringsforening
Lagerbeskatning / Mulighed for realisationsbeskatning
Lave omkostninger / Lidt højere omkostninger end ETF’er
Bred diversificering / Bred diversificering
Passivt forvaltet / Passivt og aktivt forvaltet (afhængigt af hvilken en der vælges)
Stort udvalg / Mindre udvalg
Gebyr ved valutaveksling / Intet gebyr ved valutaveksling
Typisk højere kurtage / Lav kurtage
Beskatning af ETF'er
ETF'er er altid lagerbeskattet modsat nogle investeringsforeninger, som kan være realisationsbeskattet.
ETF’er bliver som udgangspunkt beskattet som kapitalindkomst, medmindre ETF’en er aktiebaseret OG fremgår af Skats positivliste. Vil du være helt sikker på, at den ETF du overvejer at investere i bliver beskattet som aktieindkomst, kan du altid tjekke, om den fremgår af Skats positivliste. Listen kan du finde via linket her.
Lagerbeskatning
Lagerbeskatning eller lagerprincippet betyder, at man bliver beskattet hvert år, uanset om du har realiseret gevinsten eller ej. Lagerbeskatning bliver opgjort, når året er gået.
Eksempelvis kan du have købt en aktie til 100 kr., som på et år er steget til 110 kr. Du skal betale skat af de 10 kr., der har været i kursgevinst, uanset om du har realiseret din gevinst eller ej. Lad os sige, at der går et år mere, og aktien nu er steget til 115 kr. Det betyder, at du året efter skal betale skat af de 5 kr., som aktien eller ETF’en yderligere er steget med.
Realisationsbeskatning
Når man køber investeringsprodukter, der beskattes efter realisationsprincippet, så beskattes kursgevinsten først den dag, du sælger aktien - altså når du realiserer din gevinst. Kort fortalt indebærer realisationsbeskatning, at din investering beskattes den dag, hvor du realiserer din gevinst.
Diversificering
Mange ETF’er følger et indeks, og deres formål er derfor at opnå det, som man kalder et gennemsnitligt markedsafkast. Du kan f.eks. købe en ETF, der følger det danske C25-indeks eller bestemte brancher og lande. En enkelt ETF kan indeholde hundredvis af forskellige værdipapirer, hvilket giver dig en god spredning på dine investeringer – præcis som du kender det fra investeringsforeningerne. Dermed bliver din risiko for at tabe mange penge på et enkelt selskabs nedtur meget mindre.
