Guide: Sådan får du overblik over din privatøkonomi
Drømmer du om at investere dine penge i aktier og se formuen vokse? Eller tage ud på den store rejse, købe et sommerhus eller sige dit job op? Drømme kan blive til virkelighed… men det kræver disciplin og frem for alt overblik over din økonomi.
Derfor er første skridt at skabe overblik – det behøver ikke være i et sofistikeret excel-ark, nogle har det fint med at have tallene i hovedet, men du er som minimum nødt til at vide, hvor store beløb der bliver brugt på hvilke poster i din økonomi.
Hvad består din privatøkonomi af?
Din private økonomi udgøres af samtlige dine indtægter (løn, bonus, børnepenge, lejeindtægter etc.), samtlige dine udgifter samt dine andre finansielle aktiver (opsparing, aktiedepot etc).
En vigtig del i at skabe overblik over sin økonomi, er at have styr på udgifterne. På udgiftssiden taler vi om de faste og de variable udgifter.
De faste udgifter er dem som du ikke kan fravælge, men som du er nødt til at betale lige meget om du kan lide det eller ej. De kommer hver måned, hvert kvartal eller hvert år, afhængig af hvordan de bliver betalt.
Faste udgifter indbefatter din boligudgift (husleje eller boliglån, grundskyld, vedligeholdelse etc), forsikringer, licens, vand/varme/el, pensionsopsparing, fagforening og/eller a-kasse, abonnement til din telefon, internet, udgifter til din bil (herunder brændstof, billån, vægtafgift, reparation), pendling til arbejde eller uddannelse, fast medicin/prævention, kontaktlinser, tandlæge, abonnementer på Netflix, avis, TV-pakke etc.
Har du børn, vil de faste udgifter også inkludere betaling til fx pasningsordning. Og har du kæledyr, er der selvfølgelig også faste udgifter forbundet hermed såsom foder, dyrlæge etc.
Hvis du månedligt betaler for et fitness abonnement, medlemskab af svømmeklubben eller adgang til et yoga-center, bør du også regne dette med i de faste udgifter.
Når de faste udgifter er betalt, har du et beløb tilbage, som kan bruges til de variable udgifter (mad, rejser, forkælelse, shopping, gaver, sjov & spas… og investering). Dette beløb kalder man rådighedsbeløbet. Mere herom senere.
Gennemgå dine faste udgifter i netbank
Du har sikkert en omtrentlig fornemmelse af hvad du betaler til…lige bortset fra når den dér regning kommer til syne i din netbank, som du havde glemt, der skulle betales lige netop i denne måned.
Så hvorfor ikke bruge en regnfuld søndag med en kop the eller lidt snacks på at gennemgå din netbank? Efterhånden som flere og flere poster dukker op i dit budget, som du ikke havde overvejet at du faktisk betaler til, vil du måske alligevel gerne skrive ned, hvad du giver penge ud til.
I nogle netbanker kan udgifterne klassificeres i forskellige typer, fx bolig, transport, shopping etc. Det kan lette dit overblik. Der er også en del apps, som via adgang til din netbank, kan tilbyde det samme overblik, fx Spiir.
Alternativt kan du skrive ned på et papir eller i et excel-ark. Det sidste kan gøre det lettere at lege rundt med tallene bagefter, fx hvis du nu antog, at du droppede TV-pakken, hvor meget ville det så give dig ekstra på et år til andre ting… fx investering?
Det kan være lidt af en åbenbaring at inddele sine udgifter på de enkelte poster, og regne sammen hvor meget du betaler om året. Måske finder du ud af, at du bruger lige så meget på brunch, som en uge på Gran Canaria koster – det ene behøver ikke være bedre end det andet, det er dine penge, og kun du ved, hvordan du helst vil forvalte dem. Målet er at du bliver klar over, hvad dine penge går til, og at det er den rigtige prioritering for dig.
Nogle udgifter bør prioriteres over andre
På den liste af udgifter, som du efterhånden får overblik over, er der nogle udgifter du bør prioritere at betale før andre – og det er desværre nogle af de kedelige faste, som bør prioriteres. Men hør, de er nødvendige af en årsag… oftest har det med din sikkerhed, sundhed og velbefindende at gøre.
Så her kommer de… forsikringer, pensionsopsparing, a-kasse og læge/tandlæge/sundhed.
Tænk at skulle prioritere at give penge ud til forsikringer, som du oftest slet ikke får brug for… men det er din sikkerhed du betaler for. Dén dag hvor det går galt, kan du komme i så økonomiske og sundhedsmæssige vanskeligheder, at det aldrig bliver prisen værd ikke at have de nødvendige forsikringer.
Den næste virkelig kedelige udgift er pensionsopsparing – her får du dog heldigvis selv glæde af pengene, men først om mange år.
Selvom vi har folkepension i Danmark, er det ikke dén du skal sætte din lid til. Satsen for folkepension i 2021 er 13.853 kr. per måned for enlige, og 10.225 kr. per måned for par – før skat vel at mærke. Og så må du kun have en begrænset formue.
Så er det bedre at tage sagen i egen hånd, og sikre sig selv en fornuftig pensionsopsparing, så du kan indfri dine drømme om en aktiv og oplevelsesrig alderdom.
Arbejdsløsheds-kasse (a-kasse) er den næste udgift, du bare bør betale. Også selvom du muligvis aldrig får brug for servicen.
Nok kan det synes dyrt at betale for a-kassen, men det er sikkerheden du betaler for, og det kan derfor afgøre, om du kan blive boende i din bolig og delvist opretholde din livsstil hvis du skulle miste dit arbejde.
Hvis du er medlem af en A-kasse får du nemlig dagpenge i stedet for kontanthjælp i tilfælde af ledighed. Det er bestemt en fordel, da dagpengesatsen er højere end kontanthjælpen.
Sidste utrolig kedelige udgift, som du bør prioritere, er læge og tandlæge. Ja faktisk din sundhed generelt.
Hvis din læge ordinerer en bestemt medicin til dig, bør du prioritere udgiften til denne over andre herligheder. Det samme gælder, hvis du har behov for kiropraktik eller fysioterapi. Det handler om din førlighed og bevægelighed, ikke bare i morgen, men de næste mange år.
Tandlæger er heller ikke billige at besøge, men både kan det blive afsindig dyrt at vente for længe, og dernæst er det jo også dine tænder, som det handler om…
Nok er ovennævnte udgifter sure at skulle prioritere, men samlet set giver de dig tryghed. Du kan sove roligt om natten, for selvom uheldet er ude, er din sundhed og dit velbefindende sikret – og det er da også nogle penge værd.
Du bør indrette resten af din privatøkonomi efter at kunne betale for de ovenstående. Når disse er betalt, ved du. hvad du har af råderum i forhold til boligudgift, bil mv.
Alle kan få styr på sin privatøkonomi
Afdrag på lån først
Sammen med de andre ”kedelige” udgifter nævnt ovenfor, bør du prioritere at afdrage på eventuelle lån. Dét lån, som koster dig den højeste rente, kan være værd at afdrage på først. Hvis du er medlem af Female Invest har du adgang til vores læringsunivers hvor vi bl.a. lærer dig om to geniale metoder til at afbetale gæld.
Renten på et lån er jo dén pris, du betaler for at må låne pengene. Jo længere du har et lån, jo mere rente ender du med at betale for lånet. Derfor er det økonomisk set en god ide at afvikle lån så hurtigt som muligt – især mindre lån som forbrugslån, studielån, billån, banklån etc. som typisk har meget høje renter.
Hvis du har ejerbolig, og både har banklån og realkreditlån, vil det oftest betale sig at betale banklånet af først, da renten her er højest. Dernæst kan du begynde at afbetale realkreditlånet, hvor renten er historisk lav i øjeblikket.
Måske vil du gerne i gang med at investere dine penge i forventningen om at se din formue vokse. Men sørg for at afbetale gæld med høje renter først, inden du begynder at investere.
Lad os tage et eksempel… Du har et lån hvor du betaler 5% i rente, og samtidig investerer du et tilsvarende beløb som dit lån, hvor du scorer et afkast på 3%. Så mister du faktisk penge, for du tjener kun 3% på den samme tid, hvor du skal betale 5% i rente.
Det vil bedre kunne betale sig at afdrage gælden og slippe for de 5% rente. Derudover er du jo ikke garanteret et afkast på dine investeringer, men du er garanteret at slippe for renten på gælden.
Derfor, afdrag først din gæld med høje renter, og investér efterfølgende.
Rådighedsbeløbet og dine investeringsmuligheder
Når dine faste udgifter er betalt (inklusiv afdrag på lån), så er dét beløb, som du har tilbage, dit rådighedsbeløb.
Rådighedsbeløbet skal dække de variable udgifter som mad og forbrug, men det er også fra denne pulje du kan tage penge til dine investeringer.
Når du står med dit rådighedsbeløb i starten af en ny måned, så bør du have overvejet hvor stort et beløb du kan og vil investere, så du tager investeringspengene fra først. Derefter kan du forbruge ”resten” til mad, forbrug og sjov & spas.
Hvis du ”forbruger” først fra dit rådighedsbeløb, risikerer du, at der ikke er noget tilbage efter sjov og spas er betalt, som du kan investere af. Hvis du vil lære mere om at lægge et budget, så tjek vores animationsvideo ud under ‘learn’ under ‘privatøkonomi’ og ‘budget’. Hvis du ikke er medlem, kan du blive det lige her.
Måske vil du opleve efterhånden som du kommer i gang med at investere, at du får lyst til at tage en større og større del af dit rådighedsbeløb hver måned til investering frem for at forbruge pengene, fordi du oplever hvordan dine afkast stiger og din formue bliver mere værd.
Med andre ord, dine penge bliver til flere penge. Så er du nået til dét punkt, hvor du for alvor er på vej mod økonomisk frihed.
God fornøjelse med at skabe overblik over din privatøkonomi, og dine muligheder for at investere!