Hvad er en investeringsforening?
Investeringsforeninger kan være et godt sted at starte, når man gerne vil i gang med at investere. Men hvad vil det egentlig sige at investere i en investeringsforening? Læs guiden her.
Hvad er en investeringsforening?
En investeringsforening er en forening, hvor en række investorer er sammen om at investere deres penge. Alle investorerne lægger deres penge i en fælles pulje, som så bliver investeret.
I en investeringsforening bliver den fælles pulje så investeret i en række forskellige aktiver, såsom aktier, obligationer, ejendomme eller andre investeringer. Investorerne i en investeringsforening ejer en andel i foreningen, og de får en del af de afkast, som foreningen tjener på sine investeringer. Investorer kan købe og sælge deres andele i investeringsforeningen, ligesom de ville gøre med andre aktier.
Investeringsforeninger tilbyder investorerne en række fordele, såsom en bred diversificering af deres investeringer, professionel forvaltning af foreningens aktiver, og mulighed for at investere i en række forskellige aktiver, som ellers ville være for dyrt eller tidskrævende for en enkelt investor at købe individuelt. Investeringsforeninger kan have forskellige formål og fokusområder, såsom at investere i specifikke sektorer eller at fokusere på bæredygtighed eller socialt ansvar.
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Når du køber et investeringsforeningsbevis, opnår du en stemmeret på generalforsamlingen. På generalforsamlingen vælger medlemmerne en bestyrelse. Bestyrelsens primære opgave er at sikre, at foreningen drives forsvarligt og i overensstemmelse med vedtægterne.
Forskellige typer investeringsforeninger
Investeringsforeninger opdeles typisk i afdelinger, som har fastlagt en særlig investeringsprofil. Typisk inddeler man dem i følgende to typer:
- Udbytteudloddende investeringsforeninger
- Akkumulerende investeringsforeninger
En udbytteloddende investeringsforening udlodder udbytte mindst én gang om året, hvorimod en akkumulerende investeringsforening ikke betaler udbytte men geninvesterer alle nettoindtægter.
Investeringsforeninger skal godkendes af Finanstilsynet og er samtidig underlagt en lang række lovkrav.
Investeringsbeviser kan generelt bruges til investering af de fleste former for opsparing, uanset om det er frie midler eller din pensionsopsparing.
Når du investerer i investeringsbeviser, får du typisk en god risikospredning, samtidig med at du får en professionel pleje af din investering. Der findes investeringsforeningsbeviser med høj risiko, med mellem risiko og med lav risiko.
Hvad må investeringsforeningerne investere i?
Investeringsforeninger kan investere i en bred vifte af aktiver, herunder aktier, obligationer, råvarer og ejendomme. De fleste investeringsforeninger fokuserer dog på at investere i aktier og obligationer, da dette ofte er den mest stabile og langsigtede måde at investere på. Investeringsforeninger kan også investere i andre investeringsforeninger, hvilket giver dem mulighed for at diversificere deres portefølje yderligere. Eftersom investeringsforeninger har mulighed for at investere i så mange forskellige værdipapirer giver det mulighed for meget forskellige investeringsstrategier med vidt forskellige afkastmuligheder og risikoforhold.
Når vi taler om investeringsforeninger findes der altså både:
- Aktiebaserede investeringsforeninger
- Obligationsbaserede investeringsforeninger
- Blandede investeringsforeninger.
Aktivt forvaltede vs passivt forvaltede investeringsforeninger
Inden du investerer, er det vigtigt, at du sætter dig ind i den enkelte afdelings investeringsstrategi. Du bør også overveje, hvorvidt du ønsker en aktiv forvaltning af din investering, det vil sige hvor strategien er at opnå et merafkast i forhold til markedsudviklingen (indeks), eller om du ønsker, at din investering passivt følger udviklingen i et indeks.
Formålet med de aktivt forvaltede investeringsforeninger er, at skabe et afkast der slår det gennemsnitlige markedsafkast. Formålet med de passivt forvaltede investeringsforeninger er at opnå det gennemsnitlige markedsafkast.
Der er fordele og ulemper ved begge typer investeringsforeninger.
Fordele:
- Spredning af risiko: Både de aktivt og passivt forvaltede investeringsforeninger giver dig god mulighed for at opnå en god risikospredning på tværs af aktivklasser, sektorer og regioner for et relativt lille beløb.
- Nem adgang til svært tilgængelige markeder: Både de aktivt og passivt forvaltede investeringsforeninger gør det muligt at investere i markeder, du ellers ikke kunne investere i. Områder som Fjernøsten, Latinamerika, Afrika, Østeuropa og Mellemøsten er svære at placere penge i som privatperson.
- Professionel pleje af din investering: Kun de aktivt forvaltede investeringsforeninger tilbyder professionel pleje og overvågning af din investering, så du ikke selv behøver at gøre noget.
Ulemper:
- Mindre indflydelse på dine investeringer: Når du køber en investeringsforening, uanset om den er aktivt eller passivt forvaltet, kan du sammenligne det med, at du køber en pose blandede bolsjer, hvor du kan komme ud for, at der er enkelte selskaber, som du måske ikke personligt tror vil klare sig godt, eller lever op til dine værdier. Det er selvfølgelig en ulempe, men meningen med investeringsforeningen er netop at sprede investeringerne over mange selskaber, så du ikke tager unødige risici.
- Omkostninger: Der er omkostninger forbundet med køb og salg af investeringsbeviser, og du er som medlem med til at betale de omkostninger, der er ved at drive en investeringsforening. Det er især hos de aktivt forvaltede investeringsforeninger, at du skal være opmærksom på, at omkostningerne ikke løber løbsk.
Investeringsforeninger giver en god risikospredning
Afkast og risiko
Når du investerer i en investeringsforening, bliver dine penge fordelt ud på mange forskellige papirer – også selv om du kun investerer et mindre beløb. Dette reducerer din risiko. Du skal dog være opmærksom på, at selvom risikoen er lavere end ved køb af ét enkelt værdipapir, består risikoen for markedsudsving stadig.
Afkast og risiko følges normalt ad. Hvis du vælger en investeringsforening med lav risiko, må du således også forvente et mere beskedent langsigtet afkast, end hvis du vælger en investeringsforening med høj risiko. Investeringsforeningens afkast og risikoforhold afhænger af, hvilke underliggende papirer den enkelte afdeling investerer i.
Risikoen på et investeringsbevis afhænger af, hvilken strategi den enkelte afdeling investerer efter. Så før du investerer, skal du tage stilling til din risikoprofil og investeringshorisont og derudfra vælge de afdelinger, der passer bedst til din risiko og dine afkastkrav.
Afkastet på investeringsbeviser består af kursændringer og i nogle tilfælde af udbyttebetalinger. Det samlede afkast kan være både positivt og negativt alt efter kursudviklingen og størrelsen af et evt. udbytte. Der kan være valutakursrisiko.
Related articles
