Lad os stå sammen for finansiel ligestilling!

I Danmark har vi ikke økonomisk ligestilling. Det er et trist faktum, men det er sandheden. Vil du vide, hvordan du kan bidrage og få mere ligestilling? Så læs med her.

WORDS BY
Anna-Sophie Hartvigsen
Published
October 27, 2024
(Billede: Martin Pisotti, Unsplash)
Tags
No items found.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Har vi økonomisk ligestilling? 

Kvinder tjener mindre, investerer mindre og ender ud med et langt mindre formuer end mænd. Ikke bare i Danmark, men på tværs af alle lande. Der er 195 lande i verden, og ikke et eneste har opnået økonomisk ligestilling. Med den nuværende udvikling går der 257 år, før vi har økonomisk ligestilling ifølge World Economic Forum. 

Ja det er ikke ligefrem opmuntrende nyheder. Det beklager vi. Men det er fakta, vi må forholde os til. Derfor har vi også gjort det til vores mission at lukke den økonomiske kløft mellem mænd og kvinder. Det er vores eksistensgrundlag og det har det været lige fra starten. 

Men lad os starte med at slå fast, hvor slemt det faktisk står til...

Hvor stor forskel er der på mænd og kvinders formuer? 

Det er ingen hemmelighed, at der er stor forskel på størrelsen på mænds og kvinders formuer - også i Danmark. Sammenligner man mænds og kvinders pensionsformuer, er mændenes 22% større..

Kvinder går altså på pension med en formue er der er 22% mindre end mændendes.

Det skyldes forskellige faktorer, som fx ulige løn. Lønforskellen mellem mænd og kvinder er i 2021 på 12,3% ifølge Danmarks Statistik. 

Men der er særligt en synder.

Hvordan påvirkes din økonomi, hvis du bliver mor?

Vores samlede formuer bliver særligt påvirket, hvis vi vælger at ville have børn, og vi skal på barsel. Her ser vi markant ulighed mellem fædre og mødre. Fædre tager i gns. 35 dages barsel og mødre tager i gennemsnit 280 dages barsel for de nyfødte (Kilde)

Naturligvis er det at få børn en stor omvæltning, og af denne grund er det selvfølgelig heller ikke overraskende at lønnen bliver påvirket, når man bliver forældre. Men problemet opstår, når det primært er morens indkomstniveau som påvirkes negativt som følge af udvidelsen af familien, mens mændenes forbliver uændret. 

Hvad der er den rette barsels løsning for jer, ved I helt sikkert bedst. Men her vil vi kort nævne, at det ikke er helt ligemeget (i forhold til økonomien), hvordan I fordeler barlsen. Så herfra en stor opfordring til at tale om dette emne. 

Afhængig af ordningen og aftalen med arbejdspladsen, så vil den barslendes indtjening falde, når denne overgår til barselsdagpenge. Samtidig vil der typisk ikke blive indbetalt til den barslendes pension, mens denne er på barsel. En anden faktor handler om lønforhøjelser, som jo typisk ikke bliver givet (desværre…) mens man er væk på barsel. 

Dette er eksempler på, hvordan økonomien påvirkes af barsel. Men der er heldigvis meget man kan gøre, som eksempelvis at den ene indbetaler til dens andens pension, hvis denne vælger at tage størstedelen af barslen. 

Mødre tager i gennemsnit 280 dages barsel for de nyfødte

Hvordan får vi økonomisk ligestilling?

Den økonomiske kløft mellem mænd og kvinder skyldes således en række forskellige faktorer. Mange af disse faktorer er systemiske, fx. den ulige løn og kræver politisk handling. Det gør det svært for du og jeg at ændre i dag.

MEN! 

Hvis du heller ikke kan vente 257 år på ligestilling, så er der heldigvis gode nyheder. For der er én ting, du kan gøre i dag for at bidrage til den økonomiske ligestilling. 

Det er at lære at tage styring over din økonomi og få mere ud af dine penge ved at investere dem. 

For hver kvinde, som kommer i gang med at investere, kommer vi ét skridt nærmere økonomisk ligestilling. 

Hvorfor skal vi kvinder ikke nyde godt af de samme muligheder? Hvorfor skal vi se på fra sidelinjen, mens mænds formuer vokser sig større og større? 

Det er et kæmpe problem for den generelle ligestilling, at vi ikke har økonomisk ligestilling.

For penge er lig med muligheder. 

Penge er lig med uafhængige valg. 

Tags
No items found.
No items found.
No items found.