<- Back

Risikoprofil

Der vil altid være en risiko forbundet med det at investere, og det er derfor en god idé, at du gør dig overvejelser omkring din egen risikoprofil.

Hvad er en risikoprofil?

En risikoprofil er din aktieprofil, og det er den, du skal bruge som rettesnor, når du bevæger dig rundt på aktiemarkedet. Din risikoprofil bestemmes ud fra nogle forskellige parametre omkring netop din situation. Det, som bestemmer din risiko, er blandt andet din tidshorisont, samt hvordan du sover om natten, når du ved, at dine investeringer går op og ned.  

Der findes flere forskellige slagsrisikoprofiler, man kan investerer med høj, lav og mellem risiko.

KEY TAKEAWAYS

- Hvad er en risikoprofil?

- Høj, lav og mellem risikoprofil

- Hvilken risikoprofil skal jeg vælge?

Lav risikoprofil

Hvis du har en lav risikoprofil, så vil det sige, at du har det bedst ved at vide, hvor mange penge du har, og også hvor mange penge du har i morgen og om en uge. Der skal altså helst ikke være alt for store udsving i værdien af dine investeringer. Hvis du har en lav risikoprofil, så vil din portefølje bestå af obligationer og måske en lille smule aktier, her er det vigtigt, at der er stor diversitet, altså at dine investeringer er investeret i selskaber som er spredt ud over hele verden.

Mellem risikoprofil

Hvis du har en mellem risikoprofil, så kan du godt klare udsving, men du ser helst, at dine investeringer stiger forholdsvist jævnt over tid. Du vil typisk være glad for nogle brede indexfonde, som spreder din risiko, når du er på aktiemarkedet. Du er dog investeret for at tjene penge, og du vil derfor synes, at det er lidt kedeligt, hvis der er alt for mange obligationer i porteføljen. 

Høj risikoprofil

Hvis du har en høj risikoprofil, så tør du godt at tage nogle chancer med forhåbning om at få et flot afkast. Det vil altså sige, at du er klar på, at der godt kan være nogle store udsving i din portefølje. Det er ikke obligationer, der fylder hos dig, men i stedet enkeltaktier og aktiebaserede ETF’er og investeringsforeninger. Måske du endda også synes, at kryptovaluta er lidt spændende. 

Hvilken risikoprofil skal jeg vælge?

Du skal vælge den risikoprofil, der passer bedst til dig. Det er vigtigt, at du har dig selv med, og at du kan sove trygt om natten, så derfor skal du ikke investere i noget, der holder dig vågen om natten. 

Det er ikke altid, at man fra start af er helt klar over, hvad ens risikoprofil er, fordi man måske aldrig har prøvet det noget lignende før og penge er altså for langt de fleste et lidt ømt punkt og noget vi meget gerne vil passe på. Så hvis man er i tvivl om, hvor risikovillig man er, så er der næsten ikke andet for end at prøve sig lidt frem og mærke godt efter, hvordan det føles i maven – men start i det små.