3 kvinder har knust glasloftet i deres brancher. Her er deres bedste råd til dig

Det er modige kvinder som de her tre, der kan inspirere de næste mange generationer af kvinder

Skrevet af
Maria Collinge
Udgivet
May 3, 2023
Billedtekst: Der følger både udfordringer og besvær med det at være karrierekvinde. Men hvad kan vi lære af de kvinder, som har sikret deres egen økonomiske frihed?
Tags
Voices
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Tre kvinder, fire spørgsmål og en række af inspirerende svar. Som iværksættere er de her tre kvinder blevet mødt af en række forhindringer i takt med, at de har kæmpet for deres retmæssige plads ved mødebordene. Som eksperter på hver deres felt har de hver især formået at sætte tydelige aftryk i deres respektive brancher inden for handel, tech og finans. 

På vejen dertil er de snublet over forhindringer og har løbende begået fejl. Men det stoppede dem ikke i at kræve deres plads, og de er levende beviser på, at du også kan kræve din. 

Så hvordan er de nået dertil, hvor de er i dag? Og hvilke råd kan de give videre til dig? Sandheden er, at det aldrig er så ligetil, som det måske ser ud. Men sådan er det at udfordre sin indre superkvinde – det er ikke nemt. Men de her tre kvinder er beviser på, at vi finder den virkelige superkraft inde i os selv, og at det er rejsen mod målet, der for alvor betyder noget. 


Victoria Prew, CEO og medstifter af HURR

Victoria driver en modevirksomhed til en værdi på flere millioner pund. Med den baner hun vejen for en mere bæredygtig fremtid ved at gøre det muligt at leje tøj og accessories og på den måde gentænke, hvordan vi opfatter ejerskabet af vores tøj. HURR er en af verdens “top 50 retail-tech startups”, og med den er Victorias mission at inspirere kvinder til at forlænge levetiden på deres tøj. Med sin baggrund i produktudvikling og iværksætteri sætter hun et stærkt eksempel for kvinder, der ønsker at skabe deres egen forretning. 


(Photo: Morgane Maurice)

1. Hvilke forhindringer har du mødt i forretningsverdenen som kvinde og iværksætter? 

“Statistisk set er det kvinder, der pitcher til mænd. Og det er på tværs af hele investeringsspektret af både fonde og private, der investerer i alt lige fra startups til de helt store virksomheder. Derfor har kvinder mindre sandsynlighed for at pitche til kvinder, mens mænd højst sandsynligt pitcher til andre mænd. Den forhindring kan vi kun overkomme, hvis vi øger antallet af kvindelige investorer, som støtter kvindelige iværksættere og øger tilliden til de virksomheder.” 

2. Hvad betyder økonomisk frihed for dig som kvinde og virksomhedsejer? 

“At have tiden og sikkerheden til at investere i startups, at træde et skridt tilbage fra dag-til-dag-opgaver og fokusere på at inspirere den næste generation af kvinder til at blive iværksættere.” 

3. Udover en styrket økonomi, hvad har du så fået ud af at være iværksætter?

“Det har virkelig fået mig til at føle, at jeg er en ekspert inden for mit felt. Jeg er blevet en, man inviterer til at holde oplæg om cirkulær økonomi, hvordan man som kvinde starter en forretning og alt, der handler om bæredygtighed i modeindustrien. Det tager tid at blive en “ekspert”, og jeg startede virkelig fra nul. 

"Be allies for each other, keep pushing forward and to make sure their voices are always heard.”

4. Set fra dit perspektiv, hvordan ville verden så se ud, hvis der var flere kvindelige iværksættere, der begav sig ind i brancher, som ellers primært er domineret af mænd? 

“Vi ved, at virksomheder ledet af kvinder præsterer bedre end virksomheder ledet af mænd. Men når mindre end 2% af funding går til kvindelige virksomhedsstiftere, kræver det et strukturelt skift at få flere af den slags virksomheder. Derfor skal vi kvinder være hinandens allierede og blive ved med at kæmpe for, at vi bliver hørt.” 

Oyinkansola Adebayo, CEO og stifter af Niyo Group

Oyinkansola driver virksomheden Niyo, som er en gruppe af multiprisvindende virksomheder, der specialiserer sig i at bruge teknologi til at hjælpe sorte kvinder med at få en fod inden for techindustrien. Missionen er at opkvalificere og transformere kvindernes karrierer og skabe et karrieremæssigt økosystem i verdensklasse baseret på de seneste teknologier. Siden 2018 er de gået fra at være fem ansatte til i 2022 at være mere end 25. De er altså vokset med 408%, og væksten ser ud til at forsætte over de næste år. 

(Photo: Victor Olopha)

1. Hvilke forhindringer har du mødt i forretningsverdenen som kvinde og iværksætter?

“Jeg har begået så mange fejl, når jeg har ansat folk, og det har påvirket kulturen i min virksomhed. Til at begynde med var det svært at skaffe finansiering til min idé. Og så var jeg nødt til at tage et nærmere kig på de ‘forkerte ansættelser’, jeg havde foretaget mig. Jeg besluttede mig for en bedre ansættelsesstrategi, hvor jeg stillede specifikke spørgsmål i løbet af ansættelsesprocessen, som gjorde det nemmere for mig at afgøre, om vi var et rigtigt match. Det er dog stadig en udfordring at skaffe kapital, men jeg bliver ved med at lede efter kreative måder at rejse finansiering på ved at være stædig omkring vores salgsproces og fokuseret på vores omsætning.” 

2. Hvad betyder økonomisk frihed for dig som kvinde og virksomhedsejer? 

“Økonomisk frihed giver mig mulighed for at sprede mine personlige investeringer i ejendomme, startups, aktier og meget andet for at sikre mit fremtidige jeg og mine fremtidige børn. Og det er jeg i stand til at gøre, mens jeg lever det liv, jeg gerne vil leve.” 

3. Hvad vil du sige til de kvinder, som gerne vil tage plads i forretningsverdenen? 

“Tro er den vigtigste ingrediens for enhver kvinde, der vil trives i forretningsverdenen. Du vil få mange nej’er, så du er nødt til at blive ved med at tro på dig selv og dit produkt. Det er nøglen til at kunne forsætte.” 

4. Set fra dit perspektiv, hvordan ville verden så se ud, hvis der var flere kvindelige iværksættere, der begav sig ind i brancher, som ellers primært er domineret af mænd?

“Så tror jeg, vi ville have flere inkluderende produkter, som ville skabe en mere lige verden, og vi ville se flere kvinder være økonomisk frie og socialt inkluderet.”

Felicia Hjertman, CEO og stifter af Tillit

Med en imponerende baggrund i finansielle services og porteføljehåndtering stiftede Felicia i 2019 Tillit, en platform dedikeret til at gøre det nemt for alle at investere. Det gjorde hun efter, at hun selv havde oplevet, hvor svært og utilgængeligt det at komme i gang med at investere virkede. Antallet af medarbejdere hos Tillit er siden fordoblet hvert år, og virksomheden er stærkt støttet af erfarne venturekapitaler. Felicia har taget sin omfattende finansielle viden og erfaring med til bordet for at skabe en mere humanistisk tilgang til investering og for at inspirere alle til at tage kontrol over deres økonomi.  

(Photo: James Ducker)

1. Hvilke forhindringer har du mødt i forretningsverdenen som kvinde og iværksætter?

“En potentiel investor spurgte mig engang, hvornår jeg planlagde at få børn. Det er selvfølgelig et upassende spørgsmål og nok et, mine mandlige kolleger aldrig ville blive stillet. Da jeg fik spørgsmålet, var min reaktion høfligt at styre samtalen hen på et mere relevant emne. Og vi har jo alle sammen set statistikkerne. Mindre end 2% af funding går til virksomheder stiftet af kvinder, så er der jo et klart problem i min branche. 

Jeg er virksomhedsstifter. Jeg ser ikke mig selv som en kvindelig virksomhedsstifter. Præcis ligesom vi ikke refererer til mine mandlige kolleger som mandlige virksomhedsstiftere. Så jeg tror, en af de bedste ting, vi kan gøre for at normalisere det at være kvinde i mandsdominerede brancher, er at stoppe med at bruge kønnede adjektiver foran vores titler. 

2. Hvad betyder økonomisk frihed for dig som kvinde og virksomhedsejer?

“Det giver mig muligheden for at træffe mine egne beslutninger om min økonomiske fremtid.” 

3. Hvad vil du sige til de kvinder, som gerne vil tage plads i forretningsverdenen?

 “Vær den forandring, du selv gerne vil se. Jeg tror fuldt og fast på, at forandring kommer hurtigere, hvis vi ikke er bange for at være anderledes og virkelig går efter det, vi tror på og lader vores stemmer blive hørt. Vi har ikke råd til at vente på ‘if you can’t be it, you can’t see it.’ Vi er nødt til at kræve vores ret til at sætte et aftryk der, hvor vi vil. 

Ikke sig undskyld, ikke tvivl på dig selv. Det værste, der kan ske, er, at du fejler, og selv der vil du lære noget. Og jeg kan forsikre dig om, at din ambition og dit mod på at prøve vil inspirere andre til også at gøre et forsøg.” 

4. Set fra dit perspektiv, hvordan ville verden så se ud, hvis der var flere kvindelige iværksættere, der begav sig ind i brancher, som ellers primært er domineret af mænd?

“Flere akademiske studier har vist, at grupper med en divers sammensætning tager bedre beslutninger, uanset om det er investerings- eller forretningsbeslutninger. Derfor tror jeg kun, der kan komme noget godt ud af at brede enhver industri ud, som er domineret af en bestemt gruppe. Det tror jeg alle vil få noget godt ud af – virksomhederne, investorerne, forbrugerne og samfundet som helhed. 

Personligt støtter jeg et par initiativer som prøver at få unge kvinder og piger mere involveret i industrier, der primært er domineret af mænd såsom tech og investering. Jeg håber, det kan lægge fundamentet til mere diversitet og inklusion i fremtidige generationer.

Tags
Voices

We are committed to educating and empowering women to take control of their finances and to live life on their own terms.

KONTAKT
DOWNLOAD VORES APP