Aktiemarkedet i fremgang, boligmarkedet viser tegn på bedring, og positive udsigter for Netflix, Tesla og Ørsted

Skrevet af
Lærke Engelbrekt Pedersen
Udgivet
June 12, 2023
Tags
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Key takeaways:

  • En status på aktiemarkedet
  • Aktiviteten på boligmarkedet stiger
  • Nye boligskatteregler
  • Netflix, Tesla og Ørsted har haft en god uge på aktiemarkedet

En status på aktiemarkedet

Det brede amerikanske S&P 500-indeks er steget med 0,39% denne uge. Det betyder, at indekset har nået det højeste niveau siden august sidste år. Siden S&P500-indeksets nåede bunden den 12. oktober 2022 er indekset steget med over 20%, hvilket betyder, at det teknisk set er trådt ind i et bull marked. Begrebet bull marked dækker over en situation på finansmarkederne, hvor priserne på aktier stiger med mere end 20% over en periode. 

Aktiviteten på boligmarkedet stiger

Antallet af bolighandler er ifølge de seneste handelstal steget med 5% i maj. Sammenlignet med november 2022 hvor boligmarkedet var på sit laveste niveau, er lejlighedssalget steget med 50% og hussalget med 25%.

Priserne på både lejligheder og huse er steget med cirka 1% fra april til maj. På årsbasis er der dog stadig et fald i priserne på 6,8% for huse og 5,5% for lejligheder ifølge Home.

Mira Lie Nielsen fra Nykredit siger: "Bolighandelstallet faldt markant i efteråret og i de første måneder af 2023. Boligmarkedet reagerede hurtigt, og vi oplevede en betydelig korrektion. At se en stigning i bolighandlerne er et tegn på, at vi har været igennem en stor justering, og at det værste er overstået."

Det har overrasket mange, at boligpriserne ikke faldt yderligere, før de begyndte at stige igen, og derfor er der nogle eksperter, der er bekymrede for en mulig vending. Boligøkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark udtaler: "Diskussionen handler stadig om, hvorvidt dette er en midlertidig opblomstring eller en reel forbedring. Der er stadig risiko for, at de betydelige rentestigninger, vi har set, ikke har haft fuld effekt på boligmarkedet. Når vi tager folks disponible indkomster i betragtning, ville vi have forventet en større indvirkning på boligpriserne i forhold til det fald, vi har set i huspriserne."

Nye boligskatteregler

Som boligejer skal du betale to former for boligskat: Ejendomsværdiskat og grundskyld, der også er kendt som ejendomsskat.

Indtil i dag har danske boligejere betalt boligskat baseret på ejendomsvurderinger fra 2011.

For de fleste boligejere vil de nye offentlige ejendomsvurderinger være højere end den seneste vurdering fra 2011, da boligpriserne generelt er steget siden da.

Hvis du ejer din bolig inden udgangen af 2023, vil du modtage en skatterabat for at sikre, at det ikke bliver dyrere for dig at blive boende i din bolig.

Netflix, Tesla og Ørsted har haft en god uge på aktiemarkedet

Netflix

Investorerne har taget positivt imod nyheden om, at Netflix har forbudt deling af abonnementer, da det har ført til flere kunder i butikken. Ifølge data fra selskabet Antenna har Netflix oplevet en stigning i antallet af nye profiler. De første fire dage efter, at Netflix den 23. maj informerede deres kunder om, at deling af profiler uden for husstanden ikke længere var tilladt, var der i gennemsnit mere end 70.000 nye tilmeldinger om dagen. Ifølge Antennas data var der endda dage med mere end 100.000 nye kunder. Selvom der også har været et tab af abonnenter i perioden, har det ikke været i samme tempo som tilmeldingerne, rapporterer Bloomberg.

Tesla

General Motors og Ford har besluttet at tilslutte sig Teslas netværk af ladestationer, hvilket har haft en positiv økonomisk indvirkning på Tesla-aktien. Selvom de økonomiske detaljer i aftalen ikke er offentliggjort, forventer eksperter, at det vil tilføre Tesla yderligere 3 milliarder dollars i omsætningen. Fra 2024 vil General Motors' biler få adgang til ladestationerne ved hjælp af en omformer, og fra 2025 forventes selskabet at producere 1 million elbiler, der er designet til Supercharger-ladestationerne.

Ørsted

Investorerne har taget positivt imod de nyheder, som Ørsted fremlagde til deres kapitalmarkedsdag i onsdags. Her delte Ørsted for første gang forventningerne til deres investeringer frem til 2030. Ørsted planlægger at investere cirka 475 milliarder kroner for at nå deres tidligere målsætning om at have opført vedvarende energi med en samlet kapacitet på 50 gigawatt inden 2030. Det blev også understreget, at Ørsted forventer at finansiere planen selv og fastholde deres nuværende udbyttepolitik.

Tags

Vi er dedikerede til at uddanne og styrke kvinder til at tage kontrol over deres økonomi og leve livet på deres egne vilkår.

KONTAKT
DOWNLOAD VORES APP